1. Forside
  2. /
  3. Renovering af trappe

Renovering af trappe

Har I brug for en dygtig tømrer eller murer med Byg Garanti til at renovere jeres trappe? 

Hos Wils A/S har vi de rette håndværkere til at klare opgaven. Vi har renoveret og bygget utallige trapper efter ønske fra vores kunder – især i Silkeborg, men også resten af Øst- og Midtjylland.

Elegant trappe med glasværn

Drømmer I om en moderne trappe med et lyst og let udseende, så er en trappe med glasværn en sikker vinder. Vi har både erfaring med at montere glasværn som gelænder og som rækværk i forlængelse af trappen. Vores materialer er nøje udvalgt med sikkerhed og holdbarhed for øje. Derfor anvender vi altid hærdet eller lamineret glas med en høj brudstyrke, så I trygt kan læne og støtte jer på det. Hvis det hærdede glas ved et uheld går i stykker, vil det revne i 1.000 små uskadelige stykker uden at splintre og falde ned. Det laminerede glas er endnu stærkere, da det er opbygget af et dobbelt lag glas og folie imellem. Begge løsninger kan monteres inden- og udendørs og giver et superflot resultat.  Det rådgiver vi med glæde om, så det matcher jeres behov.

Slidstærk trappe med fliser

En anden enkel og flot løsning er en trappe med fliser eller klinker. Det er et populært valg blandt vores kunder, da de derved får en utrolig skridsikker trappe, der let modstår de kommende års slid. Her vælger vi typisk at opbygge trappen i beton. Dog ser vi mere og mere, at vores kunder ønsker en jerntrappe, der bliver beklædt med fliser, for at få et mere enkelt og elegant look. Det kan vi også klare.
 
Når I vælger Wils A/S, får I en erfaren sparingspartner til at træffe det rette valg vedr. fliser eller klinker. Her foreslår vi materialer, der er slidstærke og egnede til f.eks. udendørstrapper. Et godt eksempel på dette er glaserede fliser, som ikke er egnet til trapper, da glasuren over tid bliver slidt væk. Det er desuden vigtigt, at trappen har det rette fald, og at overfladerne er plane, inden klinken eller flisen monteres. Det guider og rådgiver vi jer om som kunde.
 

Stilren trappe i træ

Ønsker I en trappe i træ med lækre detaljer, så er I kommet det rigtige sted hen. En trætrappe er et populært valg som passer til de fleste huse – både inden- og udendørs – måske i forlængelse af en terrasse. Der findes mange slags trapper. Bl.a. en ligeløbstrappe, hvor trappen følger væggen til etagen over. En halvsvingstrappe, der vender sig på midten, er særligt populær i huse med få kvadratmeter. Spindeltrappen, der snor sig rundt om en midterpæl, er også efterspurgt blandt vores kunder. Kontakt os meget gerne for vejledning og inspiration om en trappe i træ eller andre materialer. 

Rådgivning om ny trappe og let byggeproces

Du møder din Wils A/S tømrer eller murer første gang, når han besøger jer for at afstemme ønsker og krav, måler op og rådgiver jer om materialer til jeres trappe. 

Vi bestræber os på at give jer den nemmeste byggeproces med ro i maven. Derfor får I tilknyttet én direkte kontaktperson, som er nem at få fat på. Når I vælger at bruge Wils A/S, får I desuden 10 års garanti.

Byggeri til private

Wils A/S har 25 fagfolk ansat til at gøre vores private kunders byggedrømme til virkelighed – i Silkeborg og resten af Midtjylland.  

Vores aftaler starter
med et uforpligtende møde

Peter Bach

Byggeleder
for private kunder