1. Forside
  2. /
  3. ZEN HOUSE

ZEN HOUSE

For nylig påbegyndte vi nedrivningen af en landejendom med flere årtiers historie bag sig. Det eksisterende hus var i en sørgelig tilstand, men vores bygherre var blevet forelsket i grunden.
I 2024 vil vi opføre et imponerende sommerhus på cirka 400 kvadratmeter på denne beliggenhed, som ikke lige er en man ser hver dag. Sommerhuset har fået navnet ’Zen House’ hvilket kommer sig af at huset opføres med inspiration og interesse i den kinesiske byggestil.
Den landlige beliggenhed med en betagende panoramaudsigt over søen danner rammen om en moderne fusion af den klassiske firelængede gård og kinesisk æstetik. Ligesom de traditionelle byhuse i de kinesiske Hutonger ser landstedets ydre stramt og lukket ud, men hvis man er heldig at blive inviteret indenfor, gemmer der sig en livlig og frodig gårdsplads, hvor det private liv kan udfolde sig.
Huset har et skarpt skåret udtryk med sit markante saddeltag og brugen af klassiske materialer, der kombinerer det bedste fra dansk arkitektur med stemninger og taktilitet fra den kinesiske tradition. Landstedets facade i lys tegl og partier i mørkt træ giver ‘Zen House’ en tryg forankring og en diskret indvirkning på det dramatiske landskab.
Indendørs er udsigten i centrum. Store vinduespartier giver et betagende udsyn over søen og gårdhaven. Det centrale køkken-alrum og stuen er placeret på det bedst mulige sted.
Hvad siger du – vi siger wow

Wils A/S er stolte og beæret over den tillid, vores bygherre har vist os i vores rolle som hovedentreprenør.
Vi ønsker at takke Bygherre, Baks Arkitekter og LB Consult for det gode samarbejde og ser frem til at fortsætte vores samarbejde i fremtiden.

  • Projektform: Opførelse
  • Hoved entreprenør: Wils A/S
  • Byggeperiode: 2024
  • Ingeniør: LB Consult A/S
  • Arkitekt: Baks Arkitekter

Billeder af projektet

SAML ALT ANSVAR VED OS
Og hav ro i maven

Jens Kristensen

Projekt- og tekniskleder