Ombygning af produktionsfaciliteter – 4.000 m²
Wils A/S har udført i hovedentreprise en omfattende ombygning hos Wanzl Nordic A/S i Hadsten, hvor ca. 4.000 m² eksisterende produktionsfaciliteter er omdannet fra stålvareproduktion til moderne trævareproduktion.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med Rambøll som bygherrerådgiver og omfattede en lang række teknisk komplekse tilpasninger. Arbejdet inkluderede blandt andet etablering af nye brandsektionsopdelinger, ventilations- og filteranlæg til både træproduktion og malerkabine samt nyt befugtningsanlæg.
Derudover er fjernvarmeforsyningen tilpasset, naturgas nedlagt, og der er etableret nyt ABA- og ABV-anlæg samt mekanisk røgudsugning. Projektet omfattede også opførelse af ny læsserampe med port i facaden, udskiftning af ca. 1.200 m² tagkonstruktion inkl. ny isolering og ovenlysvinduer samt en række el- og VVS-arbejder.
Ombygningen er udført med fokus på driftssikkerhed, arbejdsmiljø og fremtidssikrede produktionsforhold – alt sammen mens eksisterende faciliteter og processer blev taget hensyn til.
Silkeborg
Mads Clausens Vej 2B
8600 Silkeborg
Aarhus
Johann Gutenbergs Vej 6
8200 Aarhus N
København
Christian IX’s Gade 2, 2. Sal
1111 København K
Persondata- og cookiepolitik
CVR: 29690278