1. Forside
  2. /
  3. Hjejlekiosken, Silkeborg

Hjejlekiosken, Silekborg

Wils A/S har for Silkeborg Kommune udført restaureringen af Hjejlekiosken – en af byens ikoniske og bevaringsværdige bygninger, centralt placeret ved havnen.

Projektet har omfattet en nænsom facaderenovering af den fredede bygning med fokus på at bevare det oprindelige arkitektoniske udtryk og håndværksmæssige detaljer. Arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende normer og forskrifter for restaurering af fredede bygninger og under hensyntagen til tidligere materialelag og konstruktioner.

Som en del af restaureringen er bindingsværket i de nederste ca. 3 meter udskiftet og genopbygget i egetræ. Der er samtidig etableret nye tavl, som efterfølgende er blevet udkastet, grovpudset og finpudset. Facaderne er afsluttet med en 5-lags kalkbehandling, som sikrer bygningens karakteristiske udtryk og samspil med de øvrige historiske bygninger i området, herunder Museum Silkeborg.

Arbejdet er gennemført under hensyntagen til klimatiske forhold, herunder hærdningstider og beskyttelse mod frost, hvilket har stillet krav til planlægning og udførelse.

Wils A/S har varetaget murerentreprisen, herunder etablering af byggeplads, overdækket og opvarmet stillads samt koordinering af udførelsen. Projektet er gennemført med fokus på kvalitet, materialeforståelse og respekt for bygningens kulturhistoriske værdi.

  • Adresse: Sejsvej 2, Silkeborg
  • Projektform: Restaurering
  • Entrepriseform: Murerentreprise
  • Byggeperiode: 2026
  • Bygherre: Silkeborg Kommune

Ønsker bliver til aftaler
og aftaler bliver overholdt

Thomas Wils

Ejer