1. Forside
  2. /
  3. Hertha Levefællesskab

HERTHA LEVEFÆLLESSKAB

Wils A/S har som hovedentreprenør opført Det Nye Herthahus for Hertha Levefællesskab i Herskind.

Projektet blev oprindeligt udbudt i 2022, men oversteg bygherres budget. Gennem et tæt og konstruktivt samarbejde med bygherre og rådgivere er projektet blevet optimeret, så arkitektur, æstetik og bygbarhed er tilpasset de økonomiske rammer uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Projektet omfatter nedrivning af et eksisterende fælleshus på ca. 800 m² samt opførelse af et nyt fælleshus på ca. 1.000 m². Byggeriet indeholder 11 boliger samt fællesfaciliteter, herunder opholdssal, køkken- og spisefaciliteter, kontor- og mødelokaler samt personalefaciliteter.

Arbejdet er gennemført med fokus på effektiv planlægning og udførelse, herunder præfabrikation af ydervægselementer, hvilket har bidraget til en smidig byggeproces og et højt kvalitetsniveau.

Projektet er afleveret som et moderne og funktionelt samlingspunkt for beboerne i Hertha Levefællesskab, hvor kvalitet, funktionalitet og fællesskab er i centrum.

Wils A/S har varetaget hovedentreprisen og takker Hertha Levefællesskab samt projektets øvrige samarbejdspartnere for et godt og tillidsfuldt samarbejde.

  • Projektform: Nedbrydning og opførelse
  • Omfang: 1.000 m2 fælleshus og 11 lejligheder
  • Entrepriseform: Hoved- og Tømrerentreprise
  • Byggeperiode: 2023-2024
  • Arkitekt: Thorsen Architects
  • Ingeniør: Viggo Madsen 
  • Bygherre: Landsbyfonden

VI ER MED FRA IDÉ
TIL AFLEVERING

Søren Legind Larsen

Afdelingsleder