Wils A/S har udført tømrerentreprisen i forbindelse med en omfattende udvidelse og ombygning af Østre Skole i Ikast, herunder opførelse af en ny multihal på ca. 1.100 m².
Projektet er gennemført på en eksisterende skole i drift, hvilket har stillet særlige krav til planlægning, koordinering og hensyntagen til daglig brug af området.
Wils A/S har varetaget en bred vifte af tømrerarbejder, herunder facadebeklædning og montage af sandwichfacadeelementer samt montering af udvendige og indvendige døre og vinduer. Derudover er der udført nedhængte træbetonlofter med tilhørende isolering, isolering mellem spær samt etablering af tagkonstruktion.
Arbejdet har endvidere omfattet demontering og genopbygning af udhæng, tagrender og nedløb samt udførelse af gipsskillevægge, forsatsvægge, vægskørter og inddækninger i stål og træ.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med øvrige faggrupper med fokus på kvalitet, funktionalitet og en effektiv udførelse.