Efter næsten halvandet års dedikeret arbejde nærmer renoveringen af den ikoniske Aarhusgården sig sin afslutning. Vi har varetaget hovedentreprisen på dette spændende og komplekse projekt, strategisk placeret ved åen i Aarhus midtby. Opgaven har krævet, at både logistikken og det faglige håndværk gik op i en højere enhed i et af Danmarks travleste bykerner.
Bygningen, der er opført i 1935, har gennemgået en omfattende renovering, hvor vores opgave har omfattet koordinering, styring af underentreprenører og renovering af klimaskærmen på i alt 2.768 m² fordelt på 6 etager inkl. kælder.
Vores dygtige murere har desuden stået for omfugning af hele facaden, hvor vi har haft særligt fokus på at ramme den originale stil og materialevalg, og vi er nu i gang med det sidste arbejde på baldakinen mod åen, hvor vi afslutter med nyt tagpap.
Vi synes selv, resultatet er blevet rigtig godt – og vi glæder os til at aflevere et flot og gennemført projekt til bygherre midt i en af Danmarks travleste bykerner.
Silkeborg
Mads Clausens Vej 2B
8600 Silkeborg
Aarhus
Johann Gutenbergs Vej 6
8200 Aarhus N
København
Christian IX’s Gade 2, 2. Sal
1111 København K
Persondata- og cookiepolitik
CVR: 29690278