WILS A/S SØGER EN BYGNINGSKONSTRUKTØRPRAKTIKANT

Bliv en del af vores tilbygnings- og renoveringsafdeling med fokus på private kunder – og følg projekter fra idé til udførelse.

Wils A/S søger lige nu en praktikant til sommer 2026
Dette er din chance for at dykke ned i entreprenørbranchens fascinerende verden under vejledning af vores dygtige projektledere. Vi tilbyder et skræddersyet praktikforløb, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt indenfor:

Planlægning og gennemførelse af byggeprojekter for private kunder
Sag- og byggestyring på mindre og mellemstore projekter
Kalkulation, projektgranskning og mængdeudtagning
Kundekontakt og sparring
Tids- og logistikplanlægning
Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøstyring

"Mit praktikophold hos Wils A/S har overgået alle forventninger,"
indleder Gustav, vores tidligere praktikant, når han fortæller om sit praktikforløb ved os.

”Fra dag ét blev jeg mødt med spændende opgaver og en stejl læringskurve, der virkelig har givet mig et solidt indblik i byggebranchen. Arbejdet med detaljerige projekter og den alsidige opgaveportefølje har været utrolig berigende for min faglige udvikling. Virksomhedens fokus på innovation og faglig vækst har givet mig en unik mulighed for at udvide min horisont indenfor bygningskonstruktion.” fortæller Gustav.

DINE KOMPETENCER OG FORVENTNINGER

Du studerer til bygningskonstruktør og brænder for din faglige udvikling
Du har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken
Din evne til at etablere relationer med alle samarbejdspartnere er en styrke
Vi forventer at du har flair for IT, og er en erfaren bruger af Office pakken samt har gode sprogkundskaber i engelsk og dansk – og at du er klar til at hoppe ind i en verden, hvor god stemning og sundt arbejdsmiljø er nøgleordene.

Wils A/S

Er du klar til at tage din faglige udvikling til næste niveau hos Wils A/S?

Så send din ansøgning til os, og fortæl os, hvordan du kan bidrage til vores team med din viden og ambitioner.

Har du spørgsmål hertil er du mere end velkommen til at kontakte Peter Bach på pb@wils.as eller tlf. 54 55 10 18.
Ansøgninger sendes til info@wils.as

Vi behandler løbende de indkomne henvendelser indtil vi finder den helt rette kandidat til praktikpladsen.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen som en værdifuld del af vores team.

Hverdagen hos Wils A/S

Vi har en flad organisationsstruktur med højt til loftet – og en ung og uformel tone med plads til alle hvor alle bliver set og hørt. Vi tilbyder ordnede forhold med fokus på medarbejdertrivsel og et sikkert arbejdsmiljø.

Dine kollegaer er fordelt ud på forskellige fagområder – henholdsvis murer, tømrer, administration og ledelse. Du har derfor let adgang til en fagspecialiseret kollega, som du kan sparre med om dine idéer. Desuden har vi praktikanter og lærlinge tilknyttet.

Hverdagen hos os byder aldrig på to ens dage. Dette skyldes kundernes alsidige opgaver og den rivende udvikling i byggebranchen, hvad angår f.eks. skiftende lovkrav og innovative materialer.

Hos Wils A/S er vi stolt over at blive kåret 5 gange som Børsens Gazelle. Derudover er vi kåret som landets mest IT-modne håndværksvirksomhed 2 gange og med Bisnodes AAA igennem 9 år. Hæderen anerkender den vækstrejse, som vi er på, og viser, at vi er et firma, du kan regne med.

Du kan læse mere om Wils A/S som arbejdsplads her.

ORDENTLIGHED ER IKKE NOGET VI SIGER
DET ER NOGET VI GØR

Nanna Leth

mARKETING, hr & aDMINISTRATON